FAQ
Hvilke vaccinationer skal kattene have?
Katte skal være vaccineret mod kattesyge og katteinfluenza minimum 10 dage inden ophold og vaccinen må maksimalt være 12 måneder gammel, med mindre den holder længere en 12 måneder.
Snak med din dyrlæge hvad de anbefaler
Billede af kattens sundhedsattest/vaccinationsbevis sendes til os på mail eller SMS inden pasning.
Hvad skal vi medbringe?
Vi ser helst at i medbringer så lidt som muligt, vi har det alt hvad der skal bruges.
I tilfælde af i medbringer særlige ejendele, skal der tydeligt anføres (kattens og ejers) navn på disse. Transportkassen, beholder vi under opholdet (husk navn(e) på den).
Jeg har lidt særlige ønsker, kan i hjælpe med det?
Ønskes særlige ting til opholdet, specielt foder, børstning, medicinering tilbyder vi selvfølgelig at gøre dette, der aftales særskilt pris herom.
Husk at informere os omkring disse ønsker
Hvad hvis min kat er bange eller gemmer sig?
Når vi passer en kat, der foretrækker at gemme sig, er vores primære mål altid dens trivsel og velbefindende.
Vi sikrer, at katten har adgang til mad og frisk vand, og vi sørger for, at tissekasserne er rene og tilgængelige.
I særlige tilfælde, hvor en kat fortsætter med at gemme sig, kan vi opsætte overvågning for at observere dens adfærd og sikre, at den kommer frem for at spise, drikke og bruge kattebakken.
Vores mål er altid at skabe trygge og komfortable forhold for kattene under deres ophold hos os.
Hvad bruger i af foder?
Vi fodrer med Royal Canin, Sterialised 37.
Eget foder kan evt. medbringes. Husk at oplyse hvis din kat får specialkost, nyre, allergi eller lign. skriv kattens navn på posen.
Vi giver vådmad og snacks ved behov, det kan være for at lokke ‘gemmekatte’ frem eller hvis vi vurderer der skal lidt snack til for at skabe tryghed for kattene. Det kan også blot være for hyggens skyld.
Må vi kommer med ind i kattepensionen?
Da vi ønsker, at kattene forstyrres mindst muligt i de travle perioder er der kun adgang for personale indenfor i højsæson
Ind- og udlevering sker via løbegårde, eller direkte til personale, som herefter installerer katten.
Ønsker man at se indenfor, kan man altid booke en fremvisning.
Hvilket værelse får min kat?
I højsæson passer vi i små hold, hvor 2-3 katte går sammen i værelserne.
Det kan derfor ikke garanteres at kattene har sit eget værelse i højsæson, og man skal derfor indstille sig på at den får en legekammarat eller to.
Vi sætter selvfølgelig aldrig dyr som ikke kan med hinanden sammen og der observeres altid i god tid hvordan de reagerer på hinanden.
Hvad gør i hvis min kat bliver syg?
Da vaccinationer er desværre ikke 100% dækkende, vil der altid være en risiko for sygdom i forbindelse med pasning i kattepensioner.
Vi tager ikke imod katte som er syge, men det kan ske at katte er raske smittebærere af sygdomme. Kontakt os hvis din kat er syg før eller efter ophold, så vi kan finde en løsning sammen.
Hvis katten viser tegn på sygdom under sit ophold, vil vi først nøje overvåge dens tilstand. Vi vil kun kontakte dig som ejer, hvis du udtrykkeligt ønsker det, eller hvis din kat skal tilses af en dyrlæge.
Vores primære mål er altid at sikre din kats velbefindende, og vi tager beslutninger omkring dens sundhed med omhu. Du behøver ikke bekymre dig, da vi prioriterer din kats trivsel over alt andet.
Vi oplyser naturligvis hvis vi har haft særlige observationer i løbet af opholdet som skal viderebringes. I nogle tilfælde kan sygdom udvikle sig efter katten er kommen hjem, kontakt os venligst såfremt din kat viser tegn på sygdom efter opholdet, så vi kan agere efter det.
I tilfælde af sygdom tilkaldes pensionens egen dyrlæge.
Såfremt katten skal indlægges tilkaldes en taxa som bringer katten til dyrlægen.
Dyrlægebesøg og taxa er på ejers regning.
Kommer der et billede af min kat på sociale medier?
Fotos og video tages når der er tid til det, vores prioritet er at passe godt på alle kattene, ikke tage billeder.
I travle perioder er det ikke sikkert der lægges billeder på facebook, hvilket vi håber i har respekt for.
Med mindre andet aftales, forbeholder vi os retten til at bruge billeder af Jeres kat til sociale medier, som Facebook, Instagram, hjemmeside, annoncer mv.
Vi respekterer selvfølgelig hvis dette ikke ønskes, så siger i det bare til os.
Hvordan booker jeg et ophold?
Du booker et ophold til din kat ved at sende os en sms på 2616 2363 eller email til booking@himmelev-kattepension.dk.
For at vi kan booke skal vi bruge:
– Navn på katten(e)
– Periode for ophold (check ind og check ud dage)
– Kopi af vaccinationer